Videoer alle kan følge med i

Det er naturligt for mennesker at være aktive. Personer med demens oplever desværre ofte store udfordringer med aktiviteter, der tidligere fyldte deres liv. Det skaber et tomrum i hverdagen, som er svært at fylde. Tomrummet forstærker de problemer som rammer flertallet af personer med demens, som typisk er aggression, depression og apati. Dette har en negativ virkning på livskvalitet, og øger byrden for pårørende og plejere.

Televindu skaber en mere aktiv og stimulerende hverdag for personer med demens ved at tilbyde videoer som er tilpasset deres kognitive behov. På Televindu kan der vælges imellem over hundrede timer Slow TV fra lokale og internationale destinationer. Slow TV er videoer, som dokumenterer en rejse eller hændelse minut for minut. Der er blandt andet videoer af landmandens kornhøst, gå- og cykelture i Danmarks lokale landsbyer, sejlture, dyrevideoer, solnedgange, og rejser til andre verdensdele. Der er ingen kompliceret handling - blot verden som den er. Det unikke ved Slow TV er at tidslinjen er uredigeret. Det vil sige at der aldrig klippes frem og tilbage i tid. Slow TV er ikke langsomt - det går i livets hastighed. Den hastighed vi mennesker kan forholde os til, hvor der også er rum til at snakke med andre, falde i søvn en stund, eller blive distraheret, uden at miste tråden i handlingen.


a window to the world.png

Videoer i dit tempo

I modsætning til almene TV-programmer, som ofte opleves som stressende og forvirrende, er alle videoer på Televindu lavet for at være simple at forholde sig til for personer med demens.

Niveauet af sensitivitet til nye indtryk varierer fra person til person, og ændres i løbet af sygdomsforløbet. Televindu gør det nemt at vælge videoer som passer til den enkeltes sensitivitet, tempo og præferencer. Måden vi gør det på er at farvekode hver video med en grøn, gul eller orange cirkel. Farven symboliserer, hvor meget som sker i videoen. Skalaen er udviklet i samarbejde med demensspecialister, og baseres på faktorer som potentielt kan fremprovokere en negativ reaktion hos personer med demens. For eksempel vil det være hensigtsmæssigt at vælge grønne videoer for en person som er sensitiv til fremmede ansigter.

 
 
 
green.png

Grønne videoer

Beroligende videoer fra naturen

 
yellow.png

Gule videoer

Fredfyldte rejser gennem landsbyer

 
orange.png

Orange videoer

Rejser og oplevelser i internationale storbyer og historiske områder

 
 

Farvekoderne er baseret på følgende faktorer:

  • Videokompleksitet - Fremmede ansigter, objekter og indtryk

  • Stimuli - Simultane hændelser, lys og larm

  • Bevægelse og Hastighed - Hastighed i handling og bevægelser

  • Stemning og Lys - Stemning og lyssætning i omgivelserne

  • Angst - Potentielle angstprovokerende omgivelser