2681096.jpg

Reminiscensterapi

Reminiscensterapi går ud på at stimulere erindringer gennem samtaler om fortiden eller brug af mindefremkaldende objekter og medier. Reminiscensterapi er en af de mest brugte ikke-medicinske behandlingsmetoder for personer med demens. Forskning på effekten af reminiscens har vist positiv virkning på kognition, kommunikation, stemingsleje, funktionsnivau, og livskvalitet generelt. En gruppe forskere har vist at effekten af reminiscens-sessioner steg når mindefremkaldende videoer blev brugt. 

I lighed med de fleste ikke-medicinske behandlingsmetoder, er det vanskeligt at påvise en sikker effekt af reminiscensterapi på personer med demens. Flere systematiske litteraturgennemgange har vist blandede eller inkonklusive resultater på effekten af reminiscens. Der er derfor ikke tilstrækkeligt grundlag til at sige at reminiscenssessioner med sikkerhed giver en positiv virkning på demenspatienter. Kirk og Berntsen argumenterer for at reminiscensterapi er en intervention med effekt i nuet, og sætter derfor spørgsmålstegn ved at måle effekter efter reminiscensterapien.

Kilder:

Department of Veterans Affairs Veterans Health Administration Health Services Research & Development Service. NonPharmacological Interventions for Behavioral Symptoms of Dementia. Washington, DC: Evidence-Based Synthesis Program (ESP) Center; 2011: 10-31.

Jean, L., Bergeron, M., Thivierge, S. & Simard, M. Cognitive Intervention Programs for Individuals With Mild Cognitive Impairment: Systematic Review of the Literature. The American Journal of Geriatric Psychiatry. 2010

Kirk M, Berntsen D. Reminiscensterapi kan øge velvære hos personer med demens. Ugeskrift for Læger. 2017;179(6):528-33.

Manav A., Simsek N. The Effect of Reminiscence Therapy With Internet-Based Videos on Cognitive Status and Apathy of Older People With Mild Dementia. Journal of Geriatric Psychiatry and Neurology; 2019: 32(2) 104-113

Woods B., Spector A., Jones C., Orrell M., Davies S. Reminiscence therapy for dementia. Cochrane Database Syst Rev. 2005(2)